Baggrund
Situation
EBK Huse er en dansk leverandør af præfabrikerede sommerhuse med fokus på kvalitet, effektivitet og bæredygtighed. I takt med virksomhedens vækst var it-landskabet udgjort af en række større og mindre systemer - herunder bl.a. ERP, kundedatabase, tilbudssystem og en løsning til byggeprojektledelse. Systemerne havde begrænset integration og var præget af forskellig modenhed, hvilket skabte manuelle arbejdsgange, datasiloer og øget kompleksitet i it-driften, som førte til ustabilitet.
Udfordring
EBK havde en oplagt mulighed for at styrke sammenhængen i systemlandskabet og skabe bedre end-to-end datakonsistens. Derudover var potentiale for at tydeliggøre rammerne for håndtering af masterdata, integrationer og prioritering af it-initiativer. Samtidig pegede stigende krav til dokumentation, datakvalitet og sporbarhed, fx i form af ESG på behovet for at løfte det samlede datagrundlag.
Formål
Formålet var at udvikle en samlet it-strategi og et roadmap, der kunne understøtte EBK Huses vækst og forretningsmål. Strategien skulle definere en klar målarkitektur, prioritere it-initiativer ud fra forretningsværdi og risici samt skabe et stærkere datagrundlag for styring, BI og fremtidig anvendelse af AI. Samtidig ønskede EBK at styrke governance omkring it og skabe bedre sammenhæng mellem salg, projektering og produktion.
Tilgang & Resultater
A-2 gennemførte en struktureret og beslutningsorienteret proces i tæt samarbejde med EBK HUSEs ledelse og nøglemedarbejdere. Arbejdet begyndte med en AS-IS analyse, hvor eksisterende systemer, integrationer og dataplaceringer blev kortlagt for at skabe et samlet overblik over styrker, svagheder og afhængigheder i it-landskabet.
På den baggrund blev der formuleret en række overordnede hypoteser med tilhørende løsningshypoteser, som blev analyseret i dybden. Resultatet af analyserne dannede grundlag for udviklingen af en ny fremtidig målarkitektur med fokus på konsolidering af systemlandskabet for at sikre en mindre sårbar og mere stabil it-drift samt bedre muligheder for at understøtte vækstmål gennem nye teknologiske muligheder. A-2 udarbejdede samtidig et prioriteret roadmap for perioden 2025-2028 baseret på forretningsværdi, risici og organisatorisk kapacitet. Endelig blev der etableret anbefalinger til governance, herunder et it-board, tydelige roller og principper for prioritering af fremtidige it-initiativer.
Resultater og effekt
Resultatet blev en samlet it-strategi, der giver EBK huse en klar retning for udviklingen af deres digitale fundament. Strategien indeholdte en simplere målarkitektur og et realistisk roadmap for modernisering af systemlandskabet. Derudover, har EBK fået et bedre grundlag for datakonsistens og reduceret integrationskompleksitet. Arbejdet har desuden lagt fundamentet for fremtidige initiativer inden for BI, ESG-rapportering og AI samt styrket virksomhedens governance og beslutningskraft omkring it-investeringer.
Nøgleleverancer
- Kortlægning af systemlandskab, integrationer og dataplacering
- Design af fremtidig målarkitektur
- Prioriteret roadmap for it-initiativer (2025–2028)
- Anbefalinger til datagrundlag for BI, ESG og AI
- Governanceprincipper, anbefalinger og vejledning i relation til oprettelsen af et it-board