Baggrund
Jeg har 20 års erfaring med digitalisering og udviklingsprocesser i den offentlige sektor, hvor jeg har arbejdet med alt fra strategi til procesoptimering og organisationsudvikling til projekt-, program- og porteføljeledelse, ofte med it og teknologi som omdrejningspunkt for at skabe forandring til gavn for borgere, medarbejdere og samfundet i det hele taget. Min erfaring spænder fra klassiske til agile og hybride leverancemodeller, og jeg har gennemført en lang række digitaliseringsprojekter af forskellig karakter med forskellige mål for øje og i både stor og lille skala. Min akademiske baggrund som cand.scient.pol. kombineret med efteruddannelser i ledelse og forandringsprocesser giver mig et stærkt fundament for at omsætte strategiske målsætninger til konkrete resultater i komplekse organisationer.
Kerne kompetencer
- Projekt- og programledelse
- Digitaliseringsstrategi og modenhedsvurdering
- It-implementering med fokus på forandringsledelse og gevinstrealisering
- Kravspecificering og procesoptimering
- Interessenthåndtering i komplekse organisationer