IoT - ready to take off
IoT - ready to take off

Af Esben Heltoft

2021/09

I over to årtier har folk verden over arbejdet med IoT[1]. Den første årrække var det primært drevet af Proof of Concepts, og udforskning af hvordan man kunne koble mere eller mindre fjollede enheder op til at interagere med omverden. Moores lov har gjort, at enheder er krympet i størrelse og pris, og med nutidens pris- og batterivenlige sensorer, vokser mulighederne med IoT derfor mod det uendelige.

Nu da IoT for alvor er kommet ud af afprøvningsstadiet, og i højere grad tænkes ind i forretningskritiske sammenhænge, vil jeg i denne artikel slå ned på tre væsentlige fokusområder, som man bør have styr på, når man skal arbejde med IoT som en del af et digitaliseringsprojekt.


1. Det starter ikke med dimserne, det starter med forretningen


Mellem 2018 og 2023 vil antallet af enheder der er koblet på internettet blive fordoblet[2]. Det kan være fristende blot at følge trenden i sit digitaliseringsprojekt og kaste sig ud i at installere forskellige sensorer, og efterfølgende undersøge hvad man kan få ud af de data der bliver opsamlet. IoT-indsatser drevet fra IT-afdelingen i en virksomhed vil i sin yderste karikerede form blive drevet på denne måde.


Det er ikke overraskende, at digitaliseringsprojektet skal drives af de forretningsmæssige behov. Første væsentlige barriere[3] er få buy-in fra topledelsen. Ét skridt til at få trådt hen over den barriere, er at få italesat IoT som ’blot’ et af de mange værktøjer der er i virksomheds-værktøjskassen til at få dybere indsigt i data om virksomheden. Ligesom det vil være at se på data fra økonomisystemet eller lagerstyringssystemet hvis man er en produktionsvirksomhed. Det nye med IoT er, at man har mulighed for at se på data fra punkter i virksomheden, som det ikke tidligere har været muligt at få data fra, eller i hvert fald ikke så detaljerede data. IoT er altså med til at løfte i retning af en mere datadreven forretning.


Det første man skal spørge sig selv om, og nedfælde i sin business case, er: Hvad er det for forretningsmæssige gevinster vi vil opnå – hvorfor vil vi køre projektet?

Eksempler på hvorfor:


  • Effektivisering – optimering.

  • Bedre udnyttelse af aktiver.

  • Forbedring af oplevet service.

  • Ny oplevet service.


Det er vigtigt at holde fast i sit ’hvorfor’ og lade det gennemsyre projektet fra start til slut. For ligesom i andre digitaliseringsprojekter, vil der med overvejende sandsynlighed komme et tidspunkt hvor projektet bliver presset på leverancen, eller hvor de tekniske muligheder glider fra de oprindelige forretningsmæssige behov. Her kan det være fristende at snævre sig ind til at få leveret en teknisk leverance, og vise at man kan levere et IoT-projekt som lovet, men det kan resultere i en virkelighedsfjern leverance, og give et skrøbeligt grundlag for den videre rejse. En tilgang til løbende at få respons fra forretningen kan være at køre med en agil tilgang, fx Minimum Viable Product[4] (MVP). På den måde får man løbende trykprøvet dataopsamlingen mod de forretningsmæssige behov, og det kan jo godt være at erfaringen gør, at det ’hvorfor’ man arbejder med, ændrer sig gennem projektet, som man bliver klogere fx på baggrund af dataopsamlinger.


2. Der skal være balance i indsatserne


Ligesom for mange andre moderniseringstiltag, arbejder man indenfor IoT med en modenhedsskala. Frit inspireret fra Porter et al [5], arbejder man med fire trin i IoT-modenhedsmodellen:


  1. Monitorering. Du er i stand til at monitorere med sensorer og opsamle data, som du efterfølgende kan analysere og følge op på.

  2. Kontrol. Du får systemet til at reagere på de monitorerede data, fx kan du slukke for varmen, når ønsket temperatur er opnået.

  3. Optimering. Med algoritmer bliver dit IoT-system er i stand til løbende at optimere sin performance, eller fx sige til, når det er tid til at køre vedligehold på en produktionsmaskine, også kaldes predictive maintenance indenfor Industri 4.0.

  4. Autonomi. Gør din IoT-løsning i stand til, på baggrund af monitorering, kontrol og optimering, at lære og selv træffe beslutninger for yderligere optimering. Her kommer Kunstig intelligens (AI), Machine Learning mv. ind og arbejder med data opfanget i den fysiske verden.


Det er ikke i alle tilfælde at Nirvana ligger i modenhedsniveau 4. Der skal være balance i de investeringer man lægger i sin IoT-indsats i forhold til hvorfor det er man har igangsat indsatsen. Det hele starter altså med business casen i forhold til om man skal udarbejde en løsning på niveau 1,2,3 eller 4, og om man overhovedet skal igangsætte en IoT-løsning. Det giver fx ikke nødvendigvis mening (økonomisk) at lave en vandspildsovervågningsløsning til 1000 kr. om året, hvis man højst kan spare for 800 kr. vand om året. Medmindre man selvfølgelig laver en niveau-4 løsning, som slukker for vandet, når man har fået sin del af bruse-tiden. I nogle tilfælde er det dog ikke altid man kan gennemskue om der ligger nogle muligheder i fremtiden, hvis man går med højere modenhedsniveau end nødvendigt. Her kan man med et bevidst valg gå med en over-engineered løsning, mod forventning om at kunne høste et potentiale på et senere tidspunkt. Men ikke hver gang, og ikke for enhver pris.


3. Når projektet er slut og konsulenten er gået…


Man skal være opmærksom på, at selvom en IoT-indsat kan starte som et MVP, skal man tænke skalering og forankring ind fra starten. Og en IoT-indsats påvirker en større del af organisationen end man egentlig skulle tro. Der vil typisk være behov for feedback-loops helt ud til de medarbejdere der arbejder tæt på og med sensorerne, når løsningen skal leve ude i virkeligheden. Ofte ligger de rigtig gode inputs hos de medarbejdere som er tæt på driften, og hvis hverdag bliver påvirket mest af IoT projektet.


Det er også væsentligt at samtænke IoT-indsatsen bredere i IT-landskabet i virksomheden. I nogle tilfælde kan det give mening at samkøre enkelte sensorers data med data fra andre systemer eller sensorer[6]. Det er derfor vigtigt at kigger op fra den enkelte sensor og vedholdende ser på om yderligere data kan understøtte at man kommer nærmere sit hvorfor.  Derfor skal man fra starten have klarlagt retningslinjer for, hvordan IoT-løsningen kan/skal indgå i dit digitale økosystem. Der er skaleringsovervejelser, selvfølgelig de sikkerhedsmæssige overvejelser, herunder i nogle tilfælde også GDPR-problematikker der skal håndteres.


En væsentlig parameter i disse overvejelser er, om IoT-løsningen løfter en opgave med stor strategisk værdi for virksomheden, for der skal selvfølgelig lægges højere vægt på skalering og performance end hvis løsningen håndterer en mindre, isoleret del af virksomhedens opgaver.


Konklusion


IoT-projekter bør ikke overraskende tilgås på samme måde som mange andre digitaliseringsprojekter. Tre væsentlige fokusområder jeg har været omkring i denne artikel er:


  1. Lad de forretningsmæssige behov være styrende gennem hele projektet. Hold fast i projektets hvorfor.

  2. Hold balance i indsatserne. Selvom de teknologiske muligheder er altomfavnende, bør du vælge en opgave der kan løse opgaven med mindst mulig indsats.

  3. Tænk drift og forankring ind fra starten. Både i forhold til hvordan IoT-løsningen indgår i dit digitale økosystem, men i særdeleshed hvordan medarbejderne i driften skal arbejde sammen med IoT-løsningen.


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[1] Det foregik selvfølgelig IoT-lignende aktiviteter tidligere, fx GPS-netværket i 1995 eller da John Romkey koblede sin brødrister på internettet i 1990, men det var først i 1999 at begrebet ”Internet of Things” så dagens lys ved Kevin Ashton, MIT. 2 


[2] Cisco annual report (opd. 2020): https://www.cisco.com/c/en/us/solutions/collateral/executive-perspectives/annual-internet-report/white-paper-c11-741490.html


[3] Dansk Industri m.fl. “Every. Thing. Connected.” Rapport om internet of things i danske virksomheder: https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/strategy/articles/iot-danske-virksomheder.html


[4] http://www.syncdev.com/minimum-viable-product/


[5] Michael E. Porter og James E. Heppelmann: ”How Smart, Connected Products Are Transforming Competition”


[6] Eksempel; Projekt fra Kalundborg påpeger yderligere potentiale ved samkøring af data fra andre systemer: https://videncenter.kl.dk/media/26199/kombit-iot-erfaringsopsamling-10.pdf


Se vedhæftning