Erfaren konsulent til Udbud og Contract Management

Erfaren konsulent inden for IT og/eller Energi søges til Udbud og Contract Management– med base i Aarhus

Bliv en del af holdet og den bæredygtige omstilling:


Som del af vores fortsatte vækst søger vi en erfaren konsulent til vores nye kontor i Aarhus. Her vil du indgå i vores Udbuds- og Contract Management-gruppe, som bistår nogle af Danmarks største offentlige virksomheder og styrelser med komplekse og ofte højt profilerede anskaffelser og projekter.


Hos os kommer du bl.a. til at deltage i store offentlige digitaliseringsprojekter og udviklings- og infrastrukturprojekter inden for Energisektoren, som bidrager til, at Danmark og andre europæiske lande kan nå vores ambitiøse klimamål.


Hvad leder vi efter?


Du har erfaring med at lede og drive EU-udbudsforretninger, tilbudsindhentning samt contract management i store organisationer/virksomheder.

Generelt forventer vi, at du:


  • har en akademisk uddannelse på kandidatniveau og minimum tre års erfaring

  • har faglig indsigt i et eller flere ressortområder, f.eks. fra energi- og forsyningssektoren eller store (offentlige) IT-projekter

  • evner selvstændigt at begå dig i, samt håndtere et komplekst interessentlandskab

  • har gode samarbejds- og lederevner og lyst til at få opgaven i hus

  • har personlig gennemslagskraft og integritet og

  • kan formidle komplicerede problemstillinger præcist i tale og tekst og præsentationer på dansk såvel som engelsk.


Udvikling og fællesskab: 


Vi tilbyder dig muligheden for at udvikle din karriere som konsulent i en ambitiøs virksomhed, hvor vi sikrer faglig udvikling og specialisering og hvor du:

  • bliver en del af et hold og en vækstrejse, der skal gøre A-2 til én af de største spillere på markedet

  • får en skræddersyet uddannelsesplan, der matcher dine ønsker og

  • indgår i mentorforløb og får sparring med og løbende feedback fra erfarne og ambitiøse kolleger.

Det er vigtigt for os, at der er balance imellem arbejdstid og fritid. Derfor giver vi mulighed for, at den enkelte kan planlægge deres arbejde fleksibelt i samarbejde med nærmeste leder.


Hvorfor A-2:


I A-2 er der er kort fra ide til handling. Vi tror nemlig på en høj grad af frihed til den enkelte – med fokus på løsningen af kundens udfordringer.


A-2 er en uafhængig og uvildig rådgiver præget af faglighed, troværdighed, integritet og sund fornuft. Vi er ikke bange for at gå nye veje, og kunderne stoler på, at vi løser opgaver på et højt fagligt niveau med sans for detaljen. Vi påtager os derfor kun opgaver, vi er kvalificerede til at løse.

Løn og vilkår er attraktive og konkurrencedygtige.


Hos A-2 bliver du også en del af noget større, da vi er en del af First Chair Group (FCG), som består af +200 medarbejdere med kompetencer inden for Strategisk rådgivning, Marketing & Reklame, UX & Digital udvikling, PR & kommunikation, Rekruttering af ledere og specialister og Event design. A-2 har desuden et søsterselskab i Norge.


Vi hjælper hinanden - med plads til at have det sjovt og med respekt for work-life balance. Vi har forskellige sociale arrangementer og tager årligt på en fælles inspirationstur til aktuelt sted i Udlandet.


Kontakt og ansøgning


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Mikael Schwartz på tlf. 24 82 02 27 eller via mail msc@a-2.dk eller Chefkonsulent Helge Præstgaard Carlsen på tlf. 61 28 01 98 eller via mail hpc@a-2.dk.


Du skal sende din ansøgning til hr@a-2.dk. Da vi behandler ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt.