Chefkonsulenter - IT

Chefkonsulenter søges til vores IT-team

Har du erfaring med at være bindeleddet mellem IT og forretning, så har du her muligheden for at komme ind i en organisation, hvor din udvikling bliver tilpasset dine ambitioner.

 

Set i lyset af sidste års flotte resultater samt ønsket om ekspansion på flere områder søger  A-2 en Chefkonsulent, der kan rådgive kunderne og hjælpe dem til at udvikle og implementere effektive forretningsnære løsninger.

 

Du tilbydes:

En arbejdsplads hvor der er stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får muligheden for på et højt fagligt niveau at deltage i og lede projekter – gøre en reel forskel for kunden.

 

Dit fokus bliver at rådgive, drive og deltage i projekter, der bygger bro mellem forretningsenheder, mellem forretning og IT og mellem ledelse og medarbejdere.

 

Du vil komme til at beskæftige dig med flere af følgende områder afpasset din baggrund og kundens behov:

  • Analyse af behov, processer og forretningsmodeller, der skal faciliteres gennem digitale løsninger.

  • Arbejde med IT-arkitektur på flere niveauer, enterprise arkitektur, løsnings- og integrationsarkitektur.

  • Udformning af digitale strategier i tæt samarbejde med kunden.

  • Rådgivning i og støtte op om program- og projekteksekvering med projektværktøjer.

  •  Deltagelse i design af forretningssystemer samt i integrations- og implementeringsprojekter.

 

Endvidere:

  • Vil du blive knyttet til en primær leder med fokus på faglig og personlig udvikling.

  • Vil du deltage i fælles uddannelses f.eks. Prince2, Solutions Selling samt it-dedikeret forløb, f.eks. TOGAF certificering.

  •  Kommer du ind i en flad organisation, som sikrer dig indflydelse, medbestemmelse og ansvar.

Om dig:

Du har minimum en Bachelorgrad, evt. suppleret med relevante kurser og certificeringer.

Endvidere har du mindst 8 års erfaring, hvor du bl.a. har arbejdet i spændingsfeltet mellem IT og forretning.

Dine første år af din karriere har der været fokus på SW/HW men gennem roller som arkitekt, projektleder og/eller management konsulent er forståelse og facilitering af forretningsprocesser blevet en vigtig del af dit arbejde.

Her har din faglige styrke kombineret med din evne til at se på og diskutere med andre discipliner sikret langtidsholdbare løsninger, hvor din erfaring fra maskinrummet understøtter implementeringen af disse processer.

 

Du har gennem din karriere fået erfaring med nogle af følgende områder:

  • Udviklingsværktøjer,

  • databaser,

  • standard-/rammesystemer (MS, Oracle, Java, ERP/CRM/CMS),

  • teknisk- og standard projektledelse og arbejdet metodisk, f.eks. efter Prince2, Agile principper, ITIL, TOGAF m.m.

 

Som person er du analytisk, struktureret, kvalitetsbevidst og målrettet. Din tilgang til mennesker, virksomheder og opgaver er præget af ambitionen om at skabe værdi gennem engageret og ansvarsfuld adfærd.

Om A-2:

A-2 er et nordisk konsulenthus, der siden sin etablering i 2001 har ekspanderet gennem organisk vækst, så der i dag er beskæftiget ca. 30 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark.

 

I 2018 blev A-2 en del af First Chair Group, der består af selvstændige virksomheder inden for komplementære forretningsområder. Virksomhederne i First Chair Group har tilsammen ca. 250 medarbejdere.

 

A-2 leverer rådgivning og ydelser, der sikrer en effektiv forandring til gavn for kundernes forretning.

Gennem de sidste år har A-2 leveret det ene flotte resultat efter det andet, og i 2016 kårede Økonomisk Ugebrev virksomheden som det mest fremgangsrige konsulenthus i Danmark.

 

Finder du stillingen interessant, bedes du maile ansøgning og CV til Niels Stage på stage@stageconsult.dk eller til hr@a-2.dk .

A-2 A/S   |   CVR: 25 73 49 63   |   Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund, tlf. 39 40 41 00   |   Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, tlf. 39 40 41 00

A-2 A/S © 2020

  • Linkedin
  • LinkedIn - Hvid Circle